#ReadyToChange
Er du klar til forandring?

Engangsplasts forførende egenskaber

EU’s initiativ mod plast

Plast er let, billigt og nyttigt, men plastaffald påvirker miljøet og sundheden i hele verden, og det kan have drastiske konsekvenser. Omkring 80 % af alt affald i havet består af plast, og det påvirker ofte fugle og livet i havet.

Europæerne er bekymrede. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse siger næsten tre ud af fire, at de er bekymrede over, hvordan almindelige plastprodukter påvirker deres helbred. Næsten ni ud af ti er bekymrede over de miljømæssige påvirkninger.

I dag anvender vi materialer, som er designet til at holde i hundredvis af år, til produkter, som vi nogle gange kun bruger et par minutter. Der er behov for, at vi hurtigst muligt ændrer, hvordan vi designer, fremstiller, anvender og bortskaffer plastprodukter. Derfor bidrager EU til bekæmpelsen af plastforurening og affald i havet.

I maj 2019 blev der vedtaget EU-regler vedrørende engangsplastprodukter, der målretter indsatsen mod de ti plastprodukter, der oftest ender på strandene og i havene i Europa sammen med efterladt fiskeriudstyr. Tilsammen udgør det 70 % af affald i havet.

Reglerne forbyder plastprodukter til engangsbrug, hvor der allerede findes alternativer uden plast. Andre foranstaltninger har til formål at reducere brugen af de hyppigst henkastede plastprodukter, at udvide producentansvaret, at ændre designet af nogle produkter og at informere og øge bevidstheden blandt forbrugerne.

Fra 2021 træder et forbud i kraft mod vatpinde, bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde og ballonpinde til engangsbrug af plast samt mod fødevare- og drikkevarebeholdere — herunder kopper — af ekspanderet polystyren. Disse produkter skal alle fremstilles af mere bæredygtige materialer eller erstattes af genanvendelige alternativer. Alle produkter af oxonedbrydeligt plast bliver også forbudt.

Når de mest almindelige engangsplastprodukter skal erstattes af produkter, som kan anvendes flere gange eller har et bedre design, kan det føre til innovative løsninger og nye forretningsmodeller. For eksempel kan genbrugsprogrammer omfatte mange af de engangsplastprodukter, som lige nu ender i havene, og brug af alternative materialer kan styrke EU’s førerposition inden for bioøkonomi.

Reglerne forventes at:

  • fjerne CO2-udledninger svarende til 3,4 mio. ton
  • fjerne miljømæssige skader svarende til 22 mia. EUR frem til 2030
  • spare forbrugerne for 6,5 mia. EUR.

Direktivet bygger på den vellykkede reducering af forbruget af engangsplastbæreposer, der skyldes EU-lovgivning fra 2015, og den reviderede EU-affaldslovgivning, som omfatter ambitiøse mål for genanvendelse af plastemballageaffald. EU’s fra 2018 om en cirkulær økonomi baner vejen for yderligere EU-tiltag i overensstemmelse med fra 2015.

Tiltagene danner tilsammen grundlag for, at Europa kan blive bedre til at bruge, genbruge og genanvende plast som et værdifuldt materiale.
×
×
×
×
×
×
×
×